Dinero brand guide
Farver

Farvebrug i marketing

I vores marketing-materiale bruger vi aktivt farver til at skabe genkendelighed, differentiering og visuel gennemslagskraft på tværs af kanaler og sikre at vi står konsistent frem, uanset hvor man ser os.

Marketingpalette

Marketingpaletten er vores mere udtryksfulde farverum. Den bygger videre på vores brandfarver og giver os frihed til at skabe synlighed, energi og variation i kampagner og kommunikation. Her må farverne fylde lidt mere. Altid med afsæt i vores visuelle identitet, men med plads til at skabe blikfang og engagement.

Principper for brug af farve

Overordnet udtryk

Vores overordnede udtryk er først og fremmest blåt. Det betyder ikke, at hver enkelt grafik nødvendigvis skal domineres af farven, men at helheden skal opleves sådan. På tværs af vores marketingmateriale skal farveudtrykket være tydeligt og genkendeligt – og vi skal derfor holde fast i den “blå” tråd.

Baggrundsfarver

Til baggrundsflader arbejder vi primært med tre blå nuancer, Primary 100, Primary 500 og Primary 900, suppleret af vores sekundære farve, Secondary 100, og Neutral 100, så vi kan skabe variation uden at miste vores genkendelige udtryk. De giver os mulighed for at justere stemning og kontrast, samtidig med at helheden stadig føles tydeligt som os.

Brug af øvrige farver

De farver, der ikke er fremhævet som baggrundsfarver, bruger vi typisk til grafiske indholdselementer og -detaljer, altid med fokus på tilstrækkelig kontrast mellem elementerne og baggrunden. Helheden skal føles blå og genkendelig, men detaljerne må gerne være mere legende. På den måde kan vi skabe variation og liv, uden at det overordnede udtryk mister sin retning.

Eksempler på forkert brug

Undgå at bruge farver udover de udvalgte trin i marketing paletten til udarbejdelse af alt marketing materiale.
Undgå at bruge andre farver end de udvalgte trin fra paletterne som baggrundsfarve på flader.