Vores font
Vores typografiske udtryk – og herunder fonten vi bruger – er en stor del af vores visuelle identitet. Den giver vores kommunikation visuel form og er med til at skabe et genkendeligt udtryk.

Lexend
Vi bruger altid Lexend til vores tekster – en moderne sans-serif font med et udtryk, der forener imødekommenhed og professionalisme.
Fokus på læsbarhed
Lexend er udviklet med fokus på høj læsbarhed og lav visuel belastning. De åbne bogstavformer og den gennemtænkte tegnafstand gør tekst let at aflæse – især på skærme – og understøtter vores ambition om klar og enkel kommunikation.
AaBbCcDdEeFfGgHhIi
JjKkLlMmNnOoPpQq
RrSsTtUuVvWwXxYyZz
0123456789!@$#%^*?
Light Medium Bold
Vægte
Lexend-familien rummer mange snit og vægte, men for at sikre et konsekvent udtryk arbejder vi kun med tre: Light, Medium og Bold. Med disse kontrastfulde skift i vægt og skriftstørrelse former vi et visuelt hierarki i vores tekster, der giver dem struktur og flow.
Bruges primært til brødtekst og mindre tekststykker som labels.
Bruges til manchetter, fremhævelse af nøgleord i brødtekst og udvalgte labels.
Bruges til overskrifter og display-tekster.
Stylistic set
Vi bruger altid Lexend med varianten Stylistic Set 1 aktiveret. Varianten justerer udvalgte tegn, så de får mere karakteristiske bogstavformer og et tydeligere tekstbillede.
Tal
Tal spiller en central rolle i vores kommunikation. I Lexend er cifrene designet med fokus på tydelig differentiering og balancerede proportioner, hvilket gør dem lette at aflæse og reducerer risikoen for forveksling.
